ager·rende
ager·sennep| ager·rende | ager·sennep |
subst.
[spredt afhjemlet (dog ikke optegnet fra NJy og Thy)]
= forhøjning midt i ager (hvor de to første furer ved pløjning er kastet sammen (jf. kaste x), modsat »ager·ren). Det var denne Pløjning (dvs. sammenpløjning), der skabte de gruelige høje Agerrygge og derved ødelagde Jorden, fordi de stadige Sammenkastninger pløjede for meget raa Jord op i Agerens Yderside. AarbRanders.1915.89. Negene slæbtes sammen midt paa Ageren, Agerryggen og stilledes her i snorlige Rækker. MØJy. \ også kaldt: ager·rygning [spor. i Østjy]
| ager·rende | ager·sennep |
| Sidens top | |