age·pude
Çager´| age·pude | Çager´ |
Se også Çager´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 6.2; (tryksvagt, som sidsteled i stednavne) også ´è(r) Midtjy´V, SVJy´V og VSønJy´V¢. _ som 1.sms.led: se Çager´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: også a©¶èn Vends (jf. K 6.5). _ plur.: u.end. (men med tab af evt. stød) alm.; også a·©èr NJy; å·©è $Voldby; a·r Fanø; ´è alm. i VSønJy (på Rømø med tonal acc.2); a·w $Mandø; Áachè/Áa·chè (analogt med sing.) øvrige TonalOmr (K 1.9); spredt i yngre dialekt også (rigsmålspåvirkede) former som: a©·rèr, a©èrè, Áachèrè (jf. K 6.4).
\ Ìogså a¿©èr Vends´V, Læsø; Çogså (ældre) a©¶èr Fur; også åw¶èr $Vodder (jf. K 2.6); Èogså achè; ¢fx tensèr = Tingsager, fo·nèr = Fonager, bråwè = Broager.
1) = pløjet jordstykke, i ældre landbrug afgrænset af agerfurer el. agerrener; bredde alm. 5´7 favne (= ca. 9´13 m). Før maskinerne holdt deres indtog i landbruget, da skulde en ager være 6 favne. Det passede til en sædemands kast, så gik han to gange på hver halve ager. Så kunde han tillige undgå at smide for meget korn i plovfuren. Sydjy. Pløes ska der jo åsse, både Foro¶r å Ættero¶r. Hwar¡a·n Gång¶ ska Ag¶gen wæçjjes uk, å hwar¡a·n Gång¶ ska mæ kåst sam¶mel = pløjes skal der jo også, både forår og efterår; hveranden gang skal ageren vendes ud (jf. vende x), og hveranden gang skal man kaste sammen (ellers bliver ageren for høj hhv. for dyb på midten; jf. kaste x). AEsp.GG.9. Vi har en ache Row (= en ager rug) og 4 ache Byg. SønJy. Med jet saa blywer æ Vej da saa skrofled ¨ / saa war a skjøwelt ud i en Awer Kartofler! = med et så bliver vejen da så ujævn; så var jeg stavret ud i en ager kartofler. Aakj.ET.32. \ faste forb.: ager om ager = ager ved siden af ager (om de enkelte gårdes agre indenfor hver af landsbyfællesskabets jorder) [spredt afhjemlet; forældet] De havde jo ager om ager i lange striber, så hvis en mand skulle fra en af sine agre over til den næste, måtte han køre uden om de elleve andre. ØH.1958.6f. marken er aw¶èr om aw¶èr, hvor der er udskiftet således, at hver enkelt ager bestandig har sin ejer. $Darum. _ hugges i ager = navn på børneleg. *Krist.BRL.530.
2) = dyrket jord, agerjord (modsat eng, mose etc.). æ Lærkier synger øwer Engi og Awer = lærkerne synger over enge og agre. Aakj.P.10. de står ¡blåµk po è ¡a©·rèr = det står blank på agrene, dvs. der står vand på marken efter regn el. tøbrud. $Torsted. haçj æ ¡u·Û å ¡dryw mæ ¡bæ¿stèrèn å di ¡Ïoµ ¡a·©è = han er ude at drive med hestene på de lange agre (dvs. på hårdt, langvarigt markarbejde). $Gosmer. wi hår 5 tøjjer laj ag¶ger = vi har 5 tønder land ager(jord). AEsp.VO. \ ager og/eller eng (som fast udtryk for en ejendoms samlede tilliggende) [ca. 1430: aghær æth eng (Skautrup.JyLov.44); spor. i ældre kilder] Og må ingen ageveie giøres ofver nogen mands ager eller eng uden hans villie og minde = og der må ikke anlægges køreveje over nogen mands ager eller eng uden hans vilje og samtykke. Him (Vider.II.118).
| age·pude | Çager´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}