af·tæring

af·vædret

af·varet

ptc.

[< Ìaf 21, vare x; spor. i Hards og SVJy; syn.: af·løben, af·tyret]

= bedækket; drægtig (om ko). i Aadum ved Tarm, puttede man en sprællevende Frø ned i Halsen paa de Køer, man ikke "ku fo awwår" (= blive drægtig). Det blev gjort, saa snart Dyret var sprunget (= havde været til tyr). MskrDyrl.XXXIX.7.

af·tæring	af·vædret
Sidens top