aften·smadder
aften·stjerne| aften·smadder | aften·stjerne |
subst.
= rigsm.; især i forb. ved aftenstid, aftenstide el. (spor. i Vestjy) aftenstider. Ve awtensti·, næ· Ûè blöw så mörk, te i it mièr ku si¶ po låw¶èn, wa·nt di ø©¶ i¡jæn, å så gik di en¶ å fæk dje me·lmaÛ = ved aftenstide, når det blev så mørkt, at de ikke mere kunne se (at arbejde) på loen, vandede de heste igen, og så gik de ind og fik deres mellemmad. NPBjerreg.ÅOmmers.18.
| aften·smadder | aften·stjerne |
| Sidens top | |