af·stridt
af·sunken| af·stridt | af·sunken |
verb. _ afvigende 1.sms.led: å¿´ $Vorning; aw¶´ SDjurs.
[< rigsmål; spredt afhjemlet]
= overdrage, overlade. nærensti en Gohrmand ¨ itt længe ka foresto si Bedrøwt, saa owstoe han Gohren po den Moi, te han ska ha Awtægt aa Ophold i en = når en gårdmand ikke længere kan forestå sin bedrift, så afstår han gården på den måde, at han skal have aftægt og ophold i den. MØJy (JyUgeblad.II.365). Aakj.GJB.20.
| af·stridt | af·sunken |
| Sidens top | |