Ìaf·slætaf·smag

Se også Ìaf·slæt (subst.)

Çaf·slæt

subst.

[< Ìaf 19, slå x; jf. Ìaf 23; fortrinsvis i ældre kilder fra Nordjy (± Vends´Ø, Him´SØ, Thy´S) og MVJy (±V, men inkl. dele af Ommers´V); se kort]

Tæt afhjemlet

= afslag, nedslag (i pris). Der var just en Bonde hos ham (dvs. præsten), og vilde have Afslæt paa sin Tiende. Blich.XIV.157. NChristians.NPW.55.

Ìaf·slætaf·smag
Sidens top