af·sejler
af·side| af·sejler | af·side |
subst. _ med sideformen af·side. _ genus: neutr.
[< nedertysk afsiet, afsiede (= siderum; i saksisk bondehus), fra middelalderlatin absida (= sideskib i kirke); jf. tysk dialekt abseite (= rum med skråvæg); spor. i SønJy; forældet; syn.: ud·skud]
= lav tilbygning ved husside. Et Afsid ¨ er en Tilbygning uden Mure med et Straatag, og bruges til Faare´ og Svinestie, saavelsom at sætte Tørv ud i. Begtr.Jyll.I.678. Overalt fik man ¨ ey være kræsen, om Huuset paa en Affside skulde tækkes med Lyng, Helme, eller hvad man kunde faae at lukke det med. VSønJy (OecMag.IV.353).
| af·sejler | af·side |
| Sidens top | |