aflade·vogn
af·landet| aflade·vogn | af·landet |
adj. _ afvigende 1.sms.led: åw¶´ Bjerre.
[< lægge x]
1) = rigsm. (om tøj etc.) [spredt afhjemlet] Vi anner Bøer wa Tøj besto aa nøj gammel aahlaa Ralter, som æ Goerkwonner ga mi Muer = vi børns tøj (jf. Çanden 1.4) bestod af nogle gamle aflagte pjalter, som gårdmandskonerne gav min moder. VilbMøll.PU.26.
2) = sengeliggende; uarbejdsdygtig [spredt i Hards og SVJy, spor. i VSønJy og Bjerre; fortrinsvis i ældre kilder] deres Karl ¨ skar sig paa Spaden, da han skulde grave Tørv i Heden, og saa blöw han aw·læj¶n. HPHansen.GF.I.77. hon æ ¡awªlo¿: hon le©èr i ¡basèlªs浶 = hun er aflagt, dvs. hun ligger i barselseng. SVJy.
| aflade·vogn | af·landet |
| Sidens top | |