af·kuløret
af·lader| af·kuløret | af·lader |
adj. _ afvigende 1.sms.led: å¿´ AndstH (SyJy); a¿´ FrøsH (SønJy), $Hostrup. _ afvigende 2.sms.led: ´®kyr Thy; ´®kjyr Han; ´kjo¿n $Ål; også (ældre) *´kjon SVJy; ´®kø $Felsted.
[< Ìaf 21; jf. køre x; Thy, MØJy´S, SyJy, SønJy´N, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Çaf·gjort]
 |  Tæt afhjemlet |
= træt, udmattet, udkørt. saa trætte som et Par afkjørte Helmisser (= gamle heste). KSkytte.B.49. den Nat, da vi gjæk fraa Dannevirke, da vaar a li ve o blyv avkjon, men saa vaar der en menig Soldaat, der ga mæ en Dram o en Skro = den nat, da vi gik fra (dvs. trak os tilbage fra) Dannevirke, da var jeg lige ved at blive udmattet, men så var der en menig soldat, der gav mig en dram og en skrå. JCChrist.LPK.20. (spøgende:) han kunde være saa afkørt af de mange Lidkøb, saa Benene rent slog Slint for ham (dvs. eksede under ham, pga. beruselse). Frifelt&Kragelund.ØV.12.
| af·kuløret | af·lader |
| Sidens top | |