afholds·krog
af·hug| afholds·krog | af·hug |
adj. _ med sideformen af·holden (Sønderjy, SVJy´S). _ afvigende 1.sms.led: o¿´ Ommers (NPBjerreg.); åw¶´ $Hundslund. _ afvigende 2.sms.led: ´h嬶èn $Darum.
[< Çholde 24 a; spredt i Nord- og Østjy, spor. i øvrige Jyll]
= rigsm. De wa gæ·n kafèpon¶sèr å te¿wansknæjt, dæ blöw drokèn flest o¿, få de wa jo fa·r, te öl blöw så ken¶ å så o¿hol¶t, som Ûè æ no = det var gerne kaffepuncher og tevandsknægte, der blev drukket flest af, for det var jo før, at (dvs. førend) øl blev så kendt og så afholdt, som det er nu. NPBjerreg.ÅOmmers.74. De ær hɬès ø©¶èn, dær æ mjÉst o·hò¬t o fø· fòlk; di kañ ej§t næñ te¶ å sæ·l èm, næ¿r di blywèr gamèl = det er ellers hestene, der er mest afholdte af føre folk (dvs. voksne); man kan ikke nænne at sælge dem, når de bliver gamle. Kvolsgaard.L.87.
| afholds·krog | af·hug |
| Sidens top | |