af·bundet
afbygger·gård| af·bundet | afbygger·gård |
subst.
[1569: afbygge (= afbyggersted) (NatTid. 31/8 1881); spor. i ældre kilder]
= ejer af gård, udstykket fra en anden ejendom. I Hørdum S. ere 2 afbygger paa Annexpræstegaardens Udmarks Jord, som gjøre nogle Dage (= yder nogle dages arbejde) om Høsten. DHWulff.Aalborg.194. Gaardmændene klemme Huusmændene, og disse igjen Afbyggerne og Indsidderne (jf. ind·sidder). Blich.XXVI.181.
| af·bundet | afbygger·gård |
| Sidens top | |