af·brud
af·bud| af·brud | af·bud |
subst. _ genus: stof´neutr.
[< ¢brænde 5.1; spredt i ældre kilder i Vends; syn.: bærme, drav, mask]
= rester fra brændevinsbrænding. Afbrænding ansees endnu for fordeelagtigere (som svinefoder), men det kan kuns Kjøbmanden og Brændeviinsbrænderen give. Begtr.Jyll.II.504. som kraftfu¶r fæ·k hwa¶ ko¶w let åbræçjçjeng i æ bette truw = som kraftfoder fik hver ko lidt afbrænding i et lille trug. AEsp.VO.
| af·brud | af·bud |
| Sidens top | |