Ìae
a´elsker´dig| Ìae | a´elsker´dig |
Se også Ìae (verb.)
præp., adv. _ udtale »kort (med note), jf. også K 1.3, K 1.9, K 2.6.
\ Ìogså å÷w $Læsø.
[ca. 1325: auæ (DgL.II.409); < Ìaf, dannet i analogi til oppe, nede, henne etc., og ligesom disse brugt i forb. med tilstandsverber, jf. AaHans.MD.III.218]
1) = taget, gået af; stået, steget (ned/op etc.) af; etc. [Nørrejy; spredt i Sønderjy] ¡veñ¶èr di ¡e§t haj ¡å¬· æ ¡ri©èϪtrå·j ¡a·, ¡så ¡så·j di di haj e§t æ ¡syªlø¿n be¡ta¿¬ = Naar de ikke havde alle Ritraadene af, saa sagde de (dvs. man), (at) de (som havde sypiger på ophold) havde ikke Sylønnen betalt. $Vodder. di be¡gyn· åm è må·rèr, så ¡snå¿r è ¡do¿© wa ¡å· è jow¶r = de begyndte (kornhøsten) hver morgen, så snart duggen var af jorden. Thy. Di Da·w Mu·sarbetje stòw på, skul Gòd¶ns Fålk ja·n wær oe Sæng¶en òl¶lersinest Klåkken fijr = de dage, arbejdet i mosen stod på, skulle gårdens folk gerne være ae sengen (dvs. oppe) allersenest kl. 4. AEsp.GG.12. Jeg har ofte mødt »ligskarer; men i aften mødte jeg én, og der var liget aw· for o pes (= af vognen for at pisse) _ de hår a ilyw¶l ålder sjæt fa·r (= det har jeg alligevel aldrig set før). HPHansen.SV.22. A var it’ aa mi Bowser (= jeg var ikke ae mine bukser) fræ den Gaang, vi gik fra Danevirke, og saa te a som Fange kom te Hamborg. ØH.1940.41. Du ligger nok a’e dine Træsko (dvs. barfodet) om Natten (siges til en, der er forkølet). HimmerlKjær.1936.215. (spec.:) do er ¡a·w på fødderne = barfodet. $Læsø. _ (overført betydning:) ¡beÛ¶èt æ åw hjøljèn, dæn ska stry·©ès = biddet er af leen, den skal »stryges (jf. stryge x). $Hundslund. om movle (= trøsket) Træ: e ¡bræñ·¡kraft ær Áa·t = Brændkraften er afe det. $Øsby. så ¡æ dè ¡guè ¡ow èm = så er det gode af den, (siges) når Grøden (egl. stof´plur., jf. Ìgrød) er sveden. $NSamsø. æ klå§k ær å· è sla = klokken er af slaget, ikke ret i slag (dvs. uret slår ikke på det rette tidspunkt). $Vroue. æ årk æ ¡å· ham (= orket er ae ham, jf. ork x), dvs. der er ingen magt i kroppen (på ham længere). $Ræhr. dæ wa ett å gjøør, æ Åend wa åå ham = der var intet at gøre, åndedrættet var ae ham (dvs. han var død). ABerntsen.HD.39. æ swi¶kn ska skålès å skrå·bès, næ¶(r) æ lyw¶ æ a· æm = svinene skal skoldes og skrabes, når livet er ae dem. Skyum.Mors.I.202. æ ¡fø·Ï ær ¡a· mi ¡feµèr = Følelsen er af mine Fingre (dvs. jeg har ingen følelse i dem), naar man fryser dem. $Vodder. no ær stå¿sèñ ow· heñ, mæn hon ¡hå¿r no wår pæ¿n en¡gaµ¶ = nu er stadsen af hende, men hun har nu været pæn engang. $Tved. \ (spec., om væsker) = drukket; fordampet [spor. i SønJy] E Vand¶ ær a· e Tråw = Der er ikke mere Vand i Truget. HostrupD.II.1.2. Den (dvs. snapsen) var aldrig så hastig afe (= drukket), så skjænkede manden ham én til. HvidingH (Krist.JyA.T.VI.344).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = væk, borte fra (om afstand) [Nørrejy, spredt i Sønderjy] æ ¡dremt så ¡grem¶, å ¡så sÉj·r æ ¡te jÉns ¡pe¿tèr: ¡å·, ¡blyw¶ ¡å· è ¡haw¶ i ¡då¿, i ¡då¿ ¡skíè dæ ªnÒj = jeg drømte så grimt, og så siger jeg til J.P.: åh, bliv ae havet (dvs. i land) i dag, i dag sker der noget (slemt). Thy. huñ wa it åw· gwå϶èt he·lè awtènèn = hun var ikke af dansegulvet hele aftenen. $Hundslund. læ do din kra߶èr wær o· mæ (= lad du dine grabber være fra mig), sige Pigerne til Karlene. $Tolstrup. (kornnegene skulle stå til tørring) i så·èn låµ· remÏè å så è let uè a· è¡na·n te æ blæst komè iñ è¡m欷 = i sådan lange rimler (jf. rimle x) og så lidt ude fra hinanden, så blæsten kommer ind imellem. ØSønJy. o så stoj han i Læ·r i syw O¶r, o i den Ti¶ wa han hæj¶er ålder å· æ Hus = og så stod han i lære i syv år, og i den tid var han heller aldrig væk fra huset. HPHansen.JP.23. De kom astej å tav dem nove dav a’e, så di rechte kun få den stoe by eddese = de kom af sted og tog dem nogle dage ae (dvs. ude, borte fra hjemmet), så de rigtigt kunne få den store by (dvs. København) efterset. ØSønJy. "æ Viñ ær aw te Væster" (= vinden er ae til vest) ¨ naar det er ved at gaa eller er gaaet lidt derhen. Hards (Røjkjær.Opt.). _ (talemåder:) De er eet aa· e Væj te Ven´Huus = det er ikke af Vejen (dvs. det er ingen omvej) til Vennehuus. Schade.161. Di stue ka åÏti· fen· hi¡nå·n, di smo¿ æ åÏe å·w hi¡nå·n = de store (dvs. rige) kan altid finde hinanden, de små (dvs. fattige) er aldrig fra hinanden. MØJy. _ (overført:) Stu Familli fek han ¨ Mæn han slæt trolle fuh dæm aa haall dæm aasse aah æ Sown = stor familie fik han, men han sled også troligt for dem og holdt dem ae sognet (dvs. undgik fattighjælp). AarbMors.1926.113. Do ska sei ne stue nødd teddem, aa haal dem aae dæ, helsen blyue do aalle dje Pohæng kuit = du skal sige noget stort til dem (dvs. sætte dem på plads) og holde dem fra dig, ellers bliver du aldrig fri for deres påhæng. Ommers. han ær a·w te æn sij· (= han er ae til en side), dvs. inde på en forkert mening. Vestjy (F.III.194). \ (spec. i leg) = "ude". Hvis en løb træt (i tagfat) eller tabte en træsko, var det lovligt at råbe "mi navn ær åå" (= mit navn er ude), så var man ude af legen, indtil man fik vejret igen (jf. pøj´¡af). *SØJy. *$Ål. \ faste forb. (med ligefrem el. overført betydning): ae by(en) se Ìby 2.2. _ ae drift se drift 4. _ ae landet se land x. _ ae lave se lave x. _ ae led se led x. _ ae sted se sted x. _ ae vejen se vej x. _ være ¡ae vinden = ikke fange vinden (om mølle) [spor. i Nørrejy] AarbThisted.1960.311. _ være/blive (etc.) ¡ae med = være/blive fri for, komme af med; miste, mangle; etc. så ¡sleµèÛ wi mæ èn ¡sleµ·; de war ¡u·j i ¡low¶èn, får ¡så war di ow· ¡mæ w¶ås = så slyngede vi med en slynge (dvs. gyngede, jf. slynge x); det var ude i loen, for så var de (voksne) ae med os. $Tved. a ka entj blyw ooe mæ mòg¶gen (= jeg kan ikke blive ae med møget), dvs. jeg har forstoppelse. AEsp.VO.I.30. han æ Áåw· mæ de Ájen· Áy· = han er afe med det ene Øje, dvs. enøjet. Als.
3) = ude over (om tid) [spor. i ældre kilder fra Nørrejy] de ær o· di daw·, te di ku fyj·r åj¶èr djÉ kjij¶èl mæ skjywr = det er ude over de dage, da de kunne fyre under deres kedel med skæver (jf. skæve x). Kvolsgaard.L.90. å hans ¡kuèn æ ¡åsè ¡ow heçjè ¡bø·nªo¶è = og hans Kone er ogsaa ude over sine "Børneaar" (dvs. den alder, hvor hun kunne få børn). $Gosmer. (talemåde:) de ær å· dæm· daw·, É staklè køsè hwærañè (= de dage er ovre, hvor staklerne kysser hverandre), dvs. den tid el. den lykke er forbi. $Lejrskov.
| Ìae | a´elsker´dig |
| Sidens top | |
}){kind=link}