![]() | ![]() |
adj. _ a¡dræt alm.; a¡dræ¿t $Gosmer.
[< rigsmål; Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: a¡lert]
= rigsm.; dog ofte med udvidet, overført betydning, fx.: enj adræt Fyjtjr (= en adræt fyr) ¨ rask, hurtig, tilrede, rask vendt i Arbejdet. Lars.Ordb.4. læ mæ no si, i er adræt dreng (= lad mig nu se, I er adrætte drenge), en påmindelse om at være flittige. Vends. om min Far sagdes (at) han var en meget adræt Mand, tog en hurtig Beslutning og udførte den omgaaende. Fjends. han wa så møj få·le a¡dræt, ironisk om den emsige, der "er på tæerne", den fidele, der vil indynde sig. $Vroue. \ (hertil, opfattet som subst.:) dæ æ engen Adræt i ham = ingen Drift, ingen Raskhed, ingen "Gesvindthed". *Fjends.
![]() | ![]() |
Sidens top |