ad·gang
ad·hu| ad·gang | ad·hu |
adv. _ med sideformerne ad¡gennesten, ad¡gennester. _ el. (i to ord) ad gennest (etc.). _ 1.led: a´ (spor. svækket til æ´, è´) alm.; å´ Vends (spor. vsa. a´), sideform spredt i NØJy og Midtjy´Ø. _ 2.led: ´gjænst alm.; ´jænstèr Vends (vsa. *´djenster HornsH´N), Him; ´gjænstèn spor. i MØJy´S og SØJy.
[< Çgennest (i sideformerne med adverbielle udvidelser); syn.: ved¡gennester]
1) = straks; snart [MØJy (±SV), spor. i Vends, NØJy, Djurs og i enkelte ældre kilder fra Sydjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
(1763:) Agienst pro ( dvs. siger man i betydningen) paa Eengang og med det samme. Mols (EGBegtrup.1763). aa Gjennest skal jeg være her, dvs. jeg skal være her som snarest el. strax (udtales: gjenst). OBork.1814. a ka it så¿èn li·© agjænst gyèr èt = jeg kan ikke sådan lige straks gøre det. MØJy. "I ska op no", saa haj, aa det sku helst ve "aagjenst" = I skal op nu, sagde han, og det skulle helst være straks. HadsH (MØJy).
2) = samtidig; ved samme lejlighed [spor. i ældre kilder fra Vends, Sall, Ommers, Djurs, Sydjy samt Ribe] Vilt du til kiøbstaden i morgen, da kiøb mig adgenest et par træsko. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).
| ad·gang | ad·hu |
| Sidens top | |