Jysk Ordbog

præp., adv. _ a) trykstærke former (som adv. el. som præp. løsrevet fra sin styrelse): »kort 1 (med noter)Ì°. _ b) tryksvage former (som præp. i alm.): »kort 2 (med noter)ÌÌ.

\ Ìdog (ældre) æÛ Vends´S, Han; Çogså (yngre) æ; Èogså aj, spor. å¿ (jf. sidst i kantet parentes ndf.) HadsH; ¢også (yngre) aÛ i ´S; £også (ældre) a syd for linjen A (fx Hagerup.); Àpå Als og Sundeved kan ad få acc.2 efter adv. (jf. MBjerr.F.99, HJørg.Als.48); Îogså å spor. i MØJy og SDjurs (vel som rest af samme sprogtilstand som i HadsH og på Samsø, jf. kantet parentes ndf.); {også a, når styrelsen begynder med konsonant: *a jen gång (= på en gang); }også (yngre?) a: ¡hæn¶ a klåk ¡fæm¶ (= hen ad klokken fem), ¡ni¶è a a ¡tra§pè (= ned ad trapperne) $Give; Ì°dog ar vest for linjen B, når styrelsen begynder med è: ar è ¡gåµ¶ (= ad gangen) VSønJy; ÌÌdog relativt trykstærkt, når styrelsen er et trykløst pron. (el. i visse andre forb., jf. FestskrSkautrup.287ff.), og da evt. med tilkomst af enklisestød, fx: ¡græ÷j ¡æ¶ è (= grinne ad det) Vends, fo pæµ· ¡aj¶ ham (= få penge af ham) Thy, ¡ar¶ æ sæµ¶ (= ad sengen, i seng) Hards, haçj ka¬t ¡å m¶è (= han kaldte ad mig) HadsH (MØJy), ¡a è ¡væ·è (= i vejret, opad) Sønderjy; ÌÇi HadsH træffes a vsa. den normale svagtryksform: eñèn ¡a sè (= inden ad sig, indvendigt); ÌÈsådanne sammenfald kendes i Østjy tilbage til middelalderen, jf. APhS.XII.50ff.

[den tryksvage form falder stedvis sammen med tryksvag form af præp. Ìaf (Djurs´N, Sønderjy og dele af Vestjy) el. på x (Samsø, HadsH, spor. i øvrige MØJy), jf. Hjorth.NSams.86f., DF.XVII.98ÌÈ (hvorimod der kun sjældent er optegnet sammenfald mellem præpositionernes trykstærke former, jf. note 3); formentlig ligger der falsk restitution bag rigsmåls´afvigende betydninger, jf. pkt. 7 og 9, samt Ìaf 17.1, på x]

A. som præp. (og hermed beslægtet adv.).

Næste betydning

1) = ved, hos.

1.1) om sted el. genstand [spor. i ældre kilder] han ga mæ ¨ Kampiirum ve æ Sie, Bøs a æ Belt, o Leierknap i mi søllet Trøy = han gav mig kårde (jf. ra¡pir) ved siden, bøsse ved bæltet og læderknapper i min sølvtrøje (forvanskning af: sølvknapper i lædertrøjen). GldgsSkæmt.15. Naa, hvad Nyt var der ad Kjerk ida? Gaardboe.FV.327. Iha Ane, du havde nær ræddet mig levende hen (= forskrækket mig). Har Vorherre dig ad denne Kant (dvs. på disse kanter) i Dag? Staun.UD.103. (vejrregel:) Når de dugger a æ æng, så tøver æ reen læng. Når de dugger a æ hee, så ste æ reen te ree = når det dugger af engen, så tøver regnen længe; når det dugger i heden, så står regnen til rede (dvs. parat). VSønJy. _ (talemåder:) hon brøste sæ sòm Én maw¶èr sow¶ æ É dej· = hun bryster sig som en mager so (op) ad et dige. $Hellum. hañ hå it ¡åpªfoñèn ¡kru¿Ûèt ¨ mæn hañ hå¿r èt eñèn ¡a sè lisèm ka deµkès ¡mjelªgrø¶èÛ = han har ikke opfundet krudtet ¨ men han har det nok inden ad sig (indvendig) ligesom Karen Dinkes Melgrød. $Hundslund. \ faste forb. med verb.: falde/ligge/sidde ¡ad = falde/ligge/sidde tæt ind til (om klædningsstykke og lign.) [spredt afhjemlet] klæderne kan være så nye at de e§t fa¬èr ræt ar è kråp (= ikke falder ret ind til kroppen). $Vroue. kapèn ska se gåt a = kappen (jf. kappe x) skal sidde godt ad (ind til hovedet). Vends. _ være ¡ad = være her, være til stede [spredt på Als] naar man ser ventede Personer i Nærheden (siger man): Nu er de ellers ad. Als. _ være ¡allesteder ¡ad = være allevegne [spredt i Syd- og Sønderjy] (talemåde, med varianter:) Han æ å¬·ste aÛ, såm æ Æñ· a æ Sæk (= som enden af sækken), dvs. han er allesteder, hvor der er lidt på Færde. $Lejrskov. \ faste forb. med subst. el. pron.: (om trækdyr:) gå ¡ad hånden = gå til venstre i spandet (idet en kusk alm. går på denne side, når han leder dyrene); i modsætning til ¡fra hånden (se fra 3.3) [jf. holde ¡ad (i betydning 4.1 ndf.); spredt i Thy´N, spor. i Him] ¡dæn¶ ¡hæjst, dæ gor ¡aj¶ è ªhå¿ñ = den hest der går ad (nærmest ved) hånden, den »nærmer. $Torsted. _ (overført:) (være/skulle etc.) ¡ad noget = i gang med noget [spor. afhjemlet] a skal aÛ eÛ en Daw (= jeg skal ad det en dag), om noget Arbejde man skal til. Hards (Røjkjær.Opt.). læ wòs blyw ve, mæn¶ vi ær aj = lad os blive ved, mens vi er i gang. MØJy.

1.2) om person el. familie [spredt i ældre kilder fra VSønJy og SSlesv, spor. i øvrige Jyll] (eventyr:) Så bløv da æ Markmus ò sen Søn boien te Gæst næste Søndau a æ Husmus = så blev da markmusen og hans søn indbudt som gæst næste søndag hos husmusen. Angel. de ¡war i ¡gaµ¶, wi war gon ¡ni¶èr ¨ te ¡bjærneñsªarbeÛ a añèrs ¡pjuskªhål¶m = der var engang, vi var gået ned til bjærgningsarbejde hos Anders Pjuskholm. $Anholt. Han gjør’et ett læng! Æ Daagter haar væt ad ham = han lever ikke længe; doktoren har været hos ham. JAlk.HH.67. _ (spec.:) Alle Nabokoner ad det Hus, hvor Barnet var født, løb omkring i Byen (berusede, efter et barselsvisit). SvGrundtv.GlM.III.171. nils stafèns hå·Û en kew¶ der va mu¶èr ¡a hin· = Niels Steffensen havde en Ko, der var moder til hende (dvs. til en tidligere omtalt ko). Bjerre. \ faste forb. (med overført betydning): (der er) noget ad nogen = noget (positivt) ved vedkommende [spor. i Hards og SVJy] Konen sagde, te (= at) dersom hun ikke havde været en kone i huset, te (= som) der var noget ad, så havde det gået hårdt til (= gået galt). SVJy (Krist.JyA.VI.86). _ holde nogen ¡ad sig = holde sig gode venner med vedkommende [spor. i Nørrejy] Han holler ham ad sæ. Han sørger for at have ham på sit Parti. Vends. hañ hå¬¬er hiñ aÛ sæ _ siges om en Karl, der snakker godt for en Pige, uden at mene noget dermed. Hards (Røjkjær.Opt.). _ (være) lig ad (= ligne, være ligesom) se lig x.

Forrige betydning - Næste betydning

2) = på, til (om kommende el. genkommende tidspunkt) [NJy, Thy´N, Sall´N, Him´V samt MØJy´NØ (med tilgrænsende dele af Djurs); spor. (i ældre kilder) i øvrige Østjy´N og ´M, i MVJy´N samt i Angel; se kort]

Tæt afhjemlet

Mon I vil væ saa gudh a kom hen te os a Sønda aa sih vo gammel Muhr ino igaang = mon I vil være så gode og komme hen til os på søndag og besøge vor gamle mor endnu en gang. Gaardboe.FV.289. dær æ månèr, dæ fløtèr è no¡væm¶èsda = der er mange der flytter til novembersdag (1/11). Vends. Yw¶l wå·r te kjÒr·mos, å æ fastèlaw¶n sku¬ fòlk ha dåñs ijÉn = julen varede til kyndelmisse, og i fastelavn skulde folk have dans igen. Kvolsgaard.L.120. ¡så war¶ èÛ ¡åsè ªge·n no ¡ste·©èn ¡flæsk ¨ di haÛ ¡læwn¶t fra de¡gaµ¶, di haÛ ¡sla©tèÛ ¡gri¿señ a ¡ju¿l = så var der også gerne noget stegt flæsk (tilbage), (som) de havde levnet fra dengang, de havde slagtet grisen til jul. $Anholt. \ (også) = til, henimod, omkring [spredt i samme område] mÉn så snòt de gryje É dav, lÉt hon klø øve te Jæs PrÉjst får å heñtj ham dÉnir = men så snart det gryde ad Dag, lod hun klø (dvs. for hun) over til Jetsmark Prest for at hente ham derned. Grønb.Opt.191. Mø§t fòr·mÉj·da æ dòwèrdaws, næ¿r fòlk sku¬ ha fòr·mÉjdasmÉl·maÛ ¨ = Midt om formiddagen ved davretid, når folk skulde have frokost ¨ . Kvolsgaard.L.45. de lak§èr aj¶, te wi skal i wå sæµ¶ = det lakker mod, at vi skal i (vor) seng. $Agger. \ (også) = lige ved. de wår aÛ, te vi sku ha gjor hañ¶èl = det var lige ved, at vi skulle have gjort handel. *Vestjy (F.). \ faste forb.: ad aften = i, til, henimod aften; om aftenen [spredt i Vestjy, spor. i øvrige Nørrejy] E Daa den ka svind’, far a tinker derpo / ad Awten saa holder a Hvil = dagen den kan svinde, før jeg tænker derpå; mod aften så holder jeg hvil. Løvig.K.147 (talemåde:) Æn ka snak mæ æn Fo¶r æn hi¶l Daw, æn sæjÛr iñda Mæ· aÛ Awten = man kan snakke med et får en hel dag, det siger alligevel mæh til aften. Hards (Røjkjær.Opt.). _ ad gennest (= straks) se ad¡gennest.

Forrige betydning - Næste betydning

3) = i (om forudgående tidspunkt) [spredt i NJy, Thy´N, Sall´N, Him´V og MØJy´NØ (med tilgrænsende dele af Djurs)] "wel do ha noe warmt wand, Niels, ska do balbieres (= barberes)?" "de ka wæe idaw, a blæw et jo a frede" (= det kan være det samme i dag, jeg blev det jo i fredags). MØJy. Pjer Ajsen i Melgord, mi Swawr, aa saa A / vi var i Hjørring a’ Siestmarkisda’ = Per Andersen i Melgård, min svoger og så jeg, vi var i Hjørring til »sidstmarkedsdag. Klastrup.KPM.73. fråstèn wa it åw a maj¶dav = frosten var ikke af (jorden) til majdag. MØJy.

Forrige betydning - Næste betydning

4) = til; (ud) i; imod; efter.

4.1) om målet for bevægelse [Sønderjy, spor. i ældre kilder fra Nørrejy (dog mere udbredt anvendt i faste forb., se ndf.); se kort]

Tæt afhjemlet

Caarl han skuld’ ad Kjøvvenhavn te Høst o ind o e Latinskuel = Carl skulle til København til efteråret og ind på latinskolen. Bloch.VD.61. så sku vi aÛ a ¡kly·nªmuès å graw ¡kly·n = så skulle vi i klynemosen og grave tørv. $Ål. hvis a war Herredsfowed, saa ved a ¨ nok, hvem der sku ad æ Hwol (= i hullet, dvs. fængsel). Aakj.R.35. do ska go fram ar è ¡bå·s = du skal gå ud i stalden (jf. Ìfrem 2, Ìbås 2). $Rømø. (ed:) döw·lèn a´m¶è = (gid) djævlen (må komme) efter mig. F.IV.24. (talemåder:) A li¬t o æ Spel, så hañ Kræn Nawr hañ sku¬ aÛ æ Tuwthu¶s = jeg tænkte det nok, sagde han, Kristen Navr, han skulle i tugthuset. Hards (Røjkjær.Opt.). Det er godt når man først på året ser: en føl, dæ vænner æ¶ en (= der vender ad én), å en frø, dæ vænner fræ¶ en (= fra én). Mors (Krist.JyA.T.III.133). \ (spec.:) ved verdenshjørner; også (som adv.) i forb. som vester ad (= vestpå) [spredt i Sønderjy og MVJy, spor. i øvrige Jyll] (han) nærede sig ved at drive Kvæg og Svin "ad æ Sønden". Sulkjær.NNissum.26. \ faste forb. med præp. el. adv.: ad ... til = rigsm. [spredt afhjemlet] å vi ska ett ad Hjemmen te, faar vi ska ha wor Næærer = og vi skal ikke hjemad, før vi skal have vor »nadver. SStef.BJ.18. _ til ... ad = d.s. [spor. afhjemlet] han drÉjeÛ te ¡tisti ªaj¶ = han drejede mod Thisted. $Torsted. _ fra/til/tilbage ad fra/til/tilbage ad = fra/til (et underforstået sted, fx hjemmet) [spor. i MØJy] Han tøt jo bestandig dærfra aj han rehn = han (dvs. tyven) syntes jo bestandig han rendte derfra (nemlig gerningsstedet). Thomaskjær.SV.26. \ faste forb. med (evt. underforstået) verb.: holde (etc.) ¡ad sig = styre (vogn etc.) til venstre (i modsætning til holde »fra sig); skønt ulogisk bruges udtrykket også om kusken, når han ved kørsel sidder til højre på bukken [spredt i Vends, MØJy´S, SØJy og ØSønJy, spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: til x] Det hørte sig til, at man altid gik ved Siden af Vognen eller Redskabet man kørte med, og skulde man passere et vanskeligt Sted og fik besked på at holde så langt til venstre som muligt, lød det: hold ad dæ! Vends. _ (kommando til trækdyr): (hold) ¡ad dig! = (hold) til venstre (i modsætning til »fra dig) [spor. afhjemlet; syn.: til x] _ stå/læg ad dig/sig! = gå til side. sto ¡a dè! = giv plads, gå tilside. *MØJy (F.IV.xxxii). læ© a sæ = staa til Side, gaa af Vejen for, give Fir (jf. Ìfir). *VoerH (MØJy). _ (med underforstået styrelse:) skulle/være ¡ad = skulle / være til alters [spor. i Midtjy] man skulde "aij" (dvs. gaa til Alters) to Gange om Aaret. Mols (JySaml.3Rk.I.39). _ (overført:) komme (¡om) ad nogen = komme efter nogen, kræve nogen til regnskab [spor. afhjemlet] Spøgende eller truende: a ska kom om¶ ar dæ = jeg skal komme efter dig (dvs. give dig en lærestreg). Skautrup.H.II.90. a skal aÛ ham ¨ give ham en Irettesættelse eller Overhaling. Hards (Røjkjær.Opt.). _ komme ¡ad noget = få, erhverve. så tvijlt haj åpå, de ståÉn eñtj va komÉn ælit É dÉm = så formodede han, at stodderen ikke var kommet ærligt til dem (dvs. dalerne). *Grønb.Opt.204. _ (gå) ad glemme se Ìglemme. _ gå/malke ad stå se stå x.

4.2) om målet for ytring, holdning, tanke el. interesse [spredt afhjemlet] Så ta·l han a mÉ ò so te mÉ, æ skuld stå op ò see, hva e va = så kaldte han på mig og sagde til mig, jeg skulle stå op og se, hvad det var. Hagerup.Angel.170. E bleeser aj Dogter aa Draaber = jeg blæser på doktor og dråber. Thy. de war Tjesten a bæjlt æ, men de war ski Maren a fæ·k = det var Kirsten jeg bejlede til, men det var ski Maren jeg fik. AEsp.VO. Det lod næsten paa hendes store, forundrede Øjne, som hun kendte mig eller vilde noget ad mig. Thyreg.F.III.273. hun kund ett gjør ad æ Buundarrbed = hun kunne ikke have at gøre med, indstille sig på bondearbejdet. ABerntsen.SF.18. fø·l aÛ åm æ hö·n hår e§k = føle efter, om hønen har æg. $Lejrskov. haçj lò ø·rèn gåt ¡æ (= han lagde ørerne godt ad), dvs. lyttede opmærksomt, satte al sin kraft ind på. Vends (F.III.1180). (talemåde:) nÉ¿ mæ ska slu·© èn to·s, ka mæ lisè gåt ¡ga·ß É¶ i som ¡græçj· É¶ i = når man skal sluge en tudse, kan man lige så godt gabe ad den som grine ad den, dvs. lige så godt springe som krybe i noget. $Børglum. \ faste forb.: lægge ¡ad = lægge kræfter i [spor. i Vends og Hards] a ga ham æ law tæsk, å a lò huwleme gåt ¡æ = jeg gav ham et lag tæsk, og jeg lagde huleme godt ad (dvs. slog til). AEsp.VO. (hertil vel:) at giøre ad noget dvs. skynde sig dermed. Molb. a ska låw· for, a fæk e a mæ (= jeg skal love for, jeg fik det ad mig), dvs. at jeg fik nok at gøre. HPHansen.Opt. _ lægge sit vid / sin hu ad (el. lign.) = være opmærksom på; gøre sig umage med [spor. i Thy, Him, Sall og Fjends] leg nu di’ Ved ad, hwad a sejer dæ = læg nu mærke til. hvad jeg siger dig. Aakj.FB.34. han haj hans Aller aj¶e = han havde sin alvor (dvs. opmærksomhed) ved det. Thy. _ være i¡mod ¡ad = være kontrær [spor. i MØJy] ¡hañ æ no ålti i¡moÛ ¡aÛ = han er nu altid imod ad (dvs. kværulerer). $Hundslund. _ se ad (= se til, sørge for) se se x.

Forrige betydning - Næste betydning

5) = gennem; hen ad; langs med [spor. afhjemlet] a gik ar(¶) è kykèn iñ¶ i æ ståw· = jeg gik gennem køkkenet ind i stuen. $Vroue. han skræj¶ som en Rø¶g ar æ Hwol mæ æn Hy¶l! = han skred som en røg ud gennem hullet med et hyl. PæØwles.54. (om lus:) gro¿ stu·Û mæ strivèr aÛ æ rø§k = grå stude med striber (ned) ad ryggen. $Darum. Han ¡lechè ¡låµs ar è ¡Bæµk, ¡dænd ¨ ¡dåw·n ¡Raj = han ligger langs ad Bænken, den dovne Rad. HostrupD.II.1.18. æ ¡grø¿r blæw jo ¡a¿væ¬t i èn ¡vå¬¶ ¡hæn ¡me§t ar è ¡bo¿r = Grøden blev jo (ved et gilde) væltet af i en Vold hen midt ad Bordet. $Vodder. \ faste forb.: ad døren = ud; af sted; hjemmefra [spor. i Midtjy] Du ka re·s ar æ Da¶r mæ de sam·; A haar et’ hat Baaj atte dæ = du kan rejse ad døren (dvs. komme ud) med det samme; jeg har ikke haft bud efter dig. Steensberg.SS.40. den faar mi¶ Bø¶n laa i dje¶ Kled¶ / nær de skal ad æ Da¶e = den (arven) får mine børn lagt i deres klæde, når de skal ad døren (dvs. hjemmefra; ud at tjene). Aakj.MM.41. (i overført betydning:) I ka trow, han fæk Fjedt aa smør hans Støwl¶ i, inden han skuld ad æ Dar = I kan tro, han fik fedt at smøre sine støvler i, inden han skulle ad døren (dvs. præsten formanede ham voldsomt, før han skulle dø). Aakj.P.69. _ ad færde se færd 5.1. _ (overført:) ad ét reb = i samme retning. Di drow aall a jet Reef (= de trak alle ad ét reb) hedder det også, derfor kom de frem. *Feilb.FH.16. _ ad vejen = på færde; derudaf. di æ sint a wejj, helle siin i wæjengi = de er sent på færde eller sene i vendingen. *Vends. de law¶è gåt É wæj¶ = det går hurtigt (jf. lave x). *$Hellum. _ (overført:) tage ad vej = skælde ud (el. lign.). tæj a ¡væj = tage paa Vej. *$Vodder.

Forrige betydning - Næste betydning

6) = i løbet af; på [spor. afhjemlet] de ku sajt læ sæ gøer / aa ordn de hele lieg aj en Skrald = det kunne sagtens lade sig gøre at ordne det hele lige på et øjeblik (jf. skrald x). JSøe.TB.15. han ku so¿ èn ¡fæm¶ ¡faw¶ns ¡a¿©è a træj¶ kast = han kunne så en fem favns ager i tre »kast. $Give. \ faste forb.: ad gangen, ad gang (det sidste som sideform i Nordjy) = rigsm. (talemåde:) Jen a Gaang, saa e Dræng, han sku ha Fenke = én ad gangen, sagde drengen, han skulle have finker. Thy. _ ad én gang = på én gang; pludseligt [spredt i Sønderjy, spor. i Vestjy] dæñ ªo¿Û ¡o§t puñ ¡smör aÛ ¡jæn¶ ¡gåµ¶ = den (dvs. den grådige hund) åd otte pund smør på én gang. $Give. å ¡så a ¡jæn¶ ¡gåµ¶ ¡så rust han ¡ne¿r igjæmèl æn ¡gaf = og så på een Gang susede han ned gennem et Hul (jf. ruse x). $Vodder. _ ad tiden = ad gangen. å gi ¡jet å ¡ti¿èn = at give et (kort) ad gangen. *$Hundslund. *VoerH (MØJy; F.III.788).

Forrige betydning - Næste betydning

7) = af; især i forb. (med adj. el. verb.) ked ad, led ad, gå ad én (= være i vejen med én) [vel ved sammmenblanding med Ìaf (jf. kantet parentes i starten af nærværende artikel); spor. i Nord- og Midtjy] hañ wa så forgreñèÛ aj¶ èr = han var så forleet af det. $Agger. Mæn æ sloeg lowe et te å vær ræj aj sæ = men slogen (dvs. slynglen) lod ikke til at være ræd af sig. Hards (Efterslæt.240). ¡De wel do wal ¡ejk fo¡lång· æ mæ = det vil du vel ikke forlange af mig. $Haverslev. (jf. Ìaf 5.2:) Maria ar e Smejs, dvs. Smedens Marie. Kok.DFspr.I.262. \ (spec., med overgang til betydning 1.2:) købe/få ad én = købe af/hos vedkommende [spredt i Nordjy (± Him), spor. i øvrige Nord- og Midtjy] (herredsfogden spurgte) åm hañ trowèÛ, dæ wa nuèr, dæ wi¬ kjyèb tal¶èÛ æ ham = om han troede, der var nogen, der ville købe tællen af ham. Kvolsgaard.F.22. Grønb.Opt.148.

B. som adv.

Forrige betydning - Næste betydning

8) = til ende; især i forb. gå ¡ad (= gå til, blive brugt op, slippe op) [spor. afhjemlet] "Hwa er dæç¶j pÉÉn kro·k blÒwwen å?" "Dæç¿j er såmæçj goen æ" = hvor er den pæne krukke blevet af? _ den er såmænd gået til. AEsp.VO. brø¿èt bègønèr å go aÛ = brødet begynder at slippe op. MØJy (F.). (i rim:) to· te øÏ å to· te ma / ¡så gæ·è ¡å¬· vå skelèµè ¡a = to til Øl og to til Mad, så går alle vore Skillinger ad (dvs. bliver brugt). Sønderjy.

Forrige betydning - Næste betydning

9) = af sted; især i forb. med bevægelsesverber [spor. i Midt- Syd- og Sønderjy] han pæwsèt ¡ar a¡ba© ¡æ"tèr = han pjokkede af Sted bagefter (jf. pævse x). $Vodder. han lær èt sliÛ ¡aÛ = lader det gå som det kan. Vestjy (F.III.372). han go¿r ò snakèr aÛ = han går vedblivende og snakker uden at man lægger nogen vægt på indholdet. $Lejrskov. (overført:) han èl nåk liw let, næ han ka kam aÛ mæ èt = han vil nok lyve lidt, når han kan komme af sted med det. $Lejrskov.

Forrige betydning - Næste betydning

10) = stadig; efterhånden (i forb. med komp.); især i forb. blive bedre/værre ad (= blive bedre og bedre, hhv. værre og værre) [spor. i MØJy] Nej se, det blev nok værre ad! Der kom en Vindkast og hvirvlede ham til af Sne. KrJens.A.I.64.

Forrige betydning - Næste betydning

11) = om; med hensyn til; især i forb. som spørge ad, bede ad, vare ad (= varsle, advare).

Forrige betydning - Næste betydning

12) = fra hinanden; i stykker; i forb. som skille(s) ad, splitte(s) ad, sprede ad etc.

Forrige betydning

13) = til; ind mod sig; sammen [jf. ad sig, pkt. 4.1; spor. afhjemlet] rykke ad = til (kun når noget skal strammes). MØJy. wi klappe ¡æ (dvs. klappede ¡ad) mæ i skåw¶l = vi klappede (tørvemassen) fast og glat med en skovl. AEsp.VO. dæñ¶ knu·r æ lævèn så håt ar te a ka e§t løs èn åp = den knude er løben så hårdt ad (jf. løbe x), at jeg ikke kan løse den op. $Tvis. (talemåde:) nær É ly§k gor aÛ så¶ èr É å¿ñ snå¿r å· ham = når løkken (om halsen på en dødsdømt) strammer til, så er åndedrættet snart af ham (dvs. han dør). $Lejrskov.

abso¡lut	Adam
Sidens top