abraham´¡bebus
absigt| abraham´¡bebus | absigt |
verb. _ med sideformerne æbre, agre. _ (´er K 6.2:) *abèr alm.; aßèr Vends; *a©è spor. i MØJy´S, SØJy´N og Sall; *avèr Hards´S, Sydjy´V og ´S (vsa. *ævèr); *a(r)bè SønJy´Ø. _ præs.: u.end. Vends (K 6.3); ´er (K 6.2) Thy´S. _ præt.: *abrèÛ NDjurs; *abrèt SønJy´Ø.
[< Çabber; jf. skånsk abra på]
1) = skynde (på) [spor. i Vends´N] a abber epå hæjsten = jeg søgte at få hestene til at skynde sig ved små ryk i tømmen. HornsH. \ (hertil muligvis:) go u o ævr po ham so hajn ka stræb aa bestel nøj = gå ud og skynd på ham, så han kan se at få bestilt noget. *Han.
Forrige betydning - Næste betydning
2) abre ¡på/¡ved = skynde sig; hænge i (med arbejde), mase [spredt i Vends, Midtjy´S, Sydjy´N, SønJy´Ø, spor. i øvrige Nørrejy] Lader os abre paa, at vi kan faae Arbeidet færdig. Vends (Melsen.1811). abr aapaa¨ kile paa, jage med ¨ bruges almindeligst om at tale for hurtigt eller læse højt med saa stor Hast, at det bliver utydeligt; de er da rele (= redeligt), som do abr aapaa. Lars.Ordb.4. \ (hertil:) abre sig = skynde sig [muligvis påvirket af rigsmål skynde sig; spor. i Midt- og Sydjy]
3) abre ¡på = plage (for at opnå noget) [spor. afhjemlet] knÉtji jik å aber æpå får å kom mæ i by¶j = knægten gik og plagede for at komme med i byen. $BørglumH.
| abraham´¡bebus | absigt |
| Sidens top | |