abra´ca¡dabra
ÇAbraham| abra´ca¡dabra | ÇAbraham |
Se også ÇAbraham (mn.)
subst. _ ¡a·bra(ª)ham _ genus: fk. _ plur.: ´èr
[1543´44: abraham (Palladius.V.127); < det bibelske navn Abraham; Mors, spor. i NJy, MVJy og øvrige NVJy; se kort; syn.: gammel·mand 3, grå·mand, moses, munk x, pejter, skægge·mand]
 |  Tæt afhjemlet |
= dunk (af stentøj el. ler), anvendt til brændevin el. øl, fx medbragt i marken ved høst og høslæt; navnet henviser til det skæggede hoved, der traditionelt brugtes som udsmykning. Schade.21. hans sejsten Pots Abraham (rummende 16 »potter), den er i Skohr! (= i skår). Ejersl.DG.38.
| abra´ca¡dabra | ÇAbraham |
| Sidens top | |