abelig·hed
Abe¡lone| abelig·hed | Abe¡lone |
adj.
[formentlig med tryk på sidste stavelse, muligvis omdannet < appe¡tit]
_ kun i flg. forb.: (blive/være) abelit på = opsat på, ivrig efter. no er hon bløven saa møj abelit aapaa i Jøngstul = nu er hun blevet så meget opsat på (at få) en gyngestol. *Thise.NKS.48 (jf. s. 47).
| abelig·hed | Abe¡lone |
| Sidens top | |